Mosaik Processen
En agil tilgang med afsæt i et MVP

En gennemprøvet proces sikrer dig en nem start, hurtig adgang til at bygge sider og et produkt der er klar til launch allerede efter første workshop - uden at give køb på udviklingsmulighederne som WordPress tilbyder

Nogle kan nøjes med standarden, andre har specifikke behov – og alle har brug for en god grundstruktur.

Claus Sølvsteen

Mosaiks Minimal Viable Product

Vores erfaring viser, at langt de fleste har brug for en grundstruktur for bedst muligt at kunne udtænkte og levere de specifikke design og funktionselementer, som gør netop deres forretning unik.

Derfor har vi bygget en MVP process, hvor vi fører dig hurtigt frem til det vigtigste – nemlig dit indhold og dit budskab.

I processen, som starter med et kørende website med dine farver, skrifttyper, logo og overordnet struktur, hjælper vi dig i mål med et website, der understøtter din forretning bedst muligt.

Hele processen beskrives herunder. Under hele forløbet har du en fast projektleder. Du modtager grundig undervisning i brugen af sitet og adgang til en projektplatform, hvor vi tilbyder løbende dialog og vejledning.

Indledende dialog og materialeopsamling

Vi starter med et telefonmøde, hvor vi taler om jeres overordnede ønsker og gennemgår en liste af indhold, som du skal samle og sende til os, inden vi kan afholde den første workshop.

Basissite opsættes

Med afklarede ønsker og modtaget materiale fra dig, går vi igang med at opsætte vores Mosaik MVP site inden vi mødes første gang.

Content Workshop

Det første du ser, når vi mødes, er dit kommende website. Vi gennemgår de layout- og designmæssige muligheder, Mosaik platformen tilbyder ud af boksen, og vi viser dig vores take på en overordnet struktur for dit indhold.

Sammen bygger vi centrale sider på sitet, så du får en grundig indføring i brugen af de mange indholdselementer, som gør dig i stand til at opbygge landingpages, produktsider, temasider og andre centrale sider, der er nødvendige for din forretning.

Du går hjem fra workshoppen med adgang til sitet og kan nu arbejde med indholdet i WordPress’ nye redigerings oplevelse – Gutenberg.

Som udgangspunkt afsætter vi 2-3 uger til at lade dig arbejde indholdet færdigt, inden vi mødes igen.

Pre-Launch Workshop

Når du har arbejdet dit indhold ind i den nye struktur, mødes vi igen til en Pre-Launch workshop. Her kigger vi på sitet og hjælper med at justere de steder, hvor det måtte være nødvendigt. Vi kigger sammen på ønsker til muligheder, der ikke er med i Mosaik temaet, og sammen bliver vi enige om, hvornår sitet skal launches.

Efter workshoppen går du hjem med et website, der sandsynligvis er klar til launch 1-2 uger efter workshoppen.

Vi har i fællesskab planlagt, hvad der skal ske med tiltag, der ikke er en del af den faste Mosaik Process, og derfor ikke forsinker launchen.

Launch

På datoen for den aftalte launch af websitet, står vi klar til at fejre successen med dig, og vi hjælper dig også med at pege dit domænes DNS (Domain Name System) over på Peytz & Co’s hostingplatform, hvorfra sitet er klar til launch.

Opfølgning efter Launch

For Peytz & Co stopper udvikling af et website ikke med en Launch. Vi tror på, at et site er lige så dynamisk som den virksomhed, der står bag. Derfor skal hjemmesiden være dynamisk, og vi er derfor løbende i dialog med jer om de tekniske og strategiske muligheder jeres WordPress website tilbyder.


JVN DEBUG1
content === false
content stored
1
JVN DEBUG2
content === false
content stored
1
JVN DEBUG3
content === false
content stored
1